Konfirmation

Som døbt får du lov til selv at tage stilling til din dåb, når du er på vejen mod at blive voksen. Ved konfirmation bekræfter Gud sit ja til dig og siger, at han holder, hvad han lovede til din dåb. Som konfirmand gentager du dåbens ja med dit ja til den kristne tro og bliver velsignet. 

Undervisningen finder sted én gang om ugen fra slutning af august til godt en uge før konfirmationen. Der er normalt fri i efterårsferien, mellem jul og nytår, i vinterferien og til påske.

Programmet for undervisningen fastlægges i løbet af sommeren og meldes ud til alle konfirmander og forældre senest i begyndelsen af august. Såfremt I har behov for oplysninger inden da, kan præsten altid kontaktes.

Bemærk: Det er VIGTIGT, at I i forbindelse med tilmeldingen oplyser om evt. særlige forhold (som f.eks. ordblindhed), som det er vigtigt for præsten at være opmærksom på. Læs mere om selve konfirmationsdagen nederst her på siden.

Konfirmandindskrivning

I skriver jeres barn op til konfirmation i Sandved Pastorat via folkekirken.dk - følg pilen herunder for direkte link til tilmeldingssiden. 

Konfirmationsdatoer 2025-26

Tryk på pilen herunder for at se skema  over de kommende års konfirmationsdatoer i kirkerne i Sandved Pastorat.

I tvivl om konfirmation?

Det kan føles som en stor beslutning at skulle konfirmeres - læs mere om tvivl, tro og tanker om konfirmation og konfirmandforberedelse herunder.

På selve dagen