Babysalmesang har i mange år kørt med stor succes i utallige kirker. Selvfølgelig har vi det også i vores pastorat! Så har du lyst til at lære nye sange og lege?

Babysalmesang er for babyer i alderen 3-12 mdr. og en forælder. Vi synger sange og salmer, vifter med tørklæder og rasler med æg - med andre ord: Hyggeligt fællesskab for de voksne kombineret med store sanseoplevelser for de mindste.

Babysalmesang finder normalt sted i Krummerup Kirke hver tirsdag kl. 9:30 (husk dog lige at checke i kalenderen).

Tilmelding sker til sognediakon Sidsel Transe Munch - kontakt Sidsel på mail sitm@km.dk eller mobil 23 42 67 19.