Alexander Schultz, sognepræst (kirkebogsførende, konst.)

Alexander lægger vægt på at kirken skal være et åbent og indbydende sted, hvor der både er tro og fællesskab - også på tværs af kirkelige "retninger". Han er teologisk nysgerrig, og i sit arbejde inspireret af Frans af Assisi’s ord ”Forkynd evangeliet – om nødvendigt brug ord”.

Han er oprindeligt uddannet cand.polit. og arbejdede 12 år som dansk diplomat (med udstationeringer i Litauen og Kina). I 2012 startede han egen virksomhed i Shanghai, Kina, som han drev med succes i 8 år. I alt har han boet 12 år i Kina.

Alexander kom til tro som voksen, og tog i 2019 tilbage til Danmark for at læse teologi, med det håb at blive præst. Han blev cand.theol. i januar 2024 og præst i juli samme år. Han er 53 år og har tre børn. Udover teologi har han stor interesse for historie, politik og kultur. Men hans egentlige passion er at forsøge at være en positiv kraft for udsatte mennesker. Han har både som frivillig og professionel arbejdet med børn, handicappede, ældre og socialt udsatte.

I fritiden skriver han bl.a. på to bøger om hhv. "fremtidens kirketjener" (udgives juni 2025) og Danmarks Baltikumpolitik i årene 1989 - idag (udkommer på Gyldendal vinteren 2026, skrives med Niels Bo Poulsen).

Udover Sandved pastorat arbejder han også i Herlufsholm sogn.

Alexander er til rådighed for personlige samtaler, og kan kontaktes på:
mobil 52 70 61 23 og mail alsc@km.dk

Mandag er fast fridag.

Husk, at personfølsomme oplysninger såsom CPR-numre aldrig må sendes med almindelig e-mail, men skal sendes til kirkekontoret som sikker post via knappen nedenfor.
Ønsker du at løse sognebånd til Alexander, sker det også som sikker post - har du ikke MitId, beder vi dig kontakte kirkekontoret.