Krummerup Kirke
Krummerup Kirke er 32 meter lang og er relativt klassisk for en romansk kirke bygget i begyndelsen af 1100-tallet.
I 1400 tilføjedes en række gotiske udvidelser: Våbenhus, hvælvinger i kirken, udvidet kor og et våbenhus med tårnkammer.
Indvendigt er kirken særligt kendetegnet ved dens flotte alterudsmykning, som viser kong David og profeten Esajas, og som er malet af Stefan Viggo Petersen i 1942. Stilmæssigt fungerer den moderne udsmykning overraskende godt med prædikestolen, der er fra 1626. Også symbolikken hænger sammen: Her viser prædikestolen, at Moses med lovpagten bærer prædikestolen – altså at den gamle pagt, Loven, bærer den nye pagt, Evangeliet.
Sognet havde i 2023 470 indbyggere og krydser Slagelsevej vest for Fuglebjerg by. Historisk var Krummerup koblet med Fuglebjerg, men i 1972 skiltes de to sogne.
Krummerup Kirke i billeder